Første afsnit: 3. august 2022
Der har i lang tid været lidt stille på denne side. Det skyldes at jeg har været travlt optaget af at lave podcasts om filosofi. I min nye podcast ”Filosofi for livet” vil jeg også drage østens filosofi ind i forsøget på at svare på det spørgsmål, som har været den røde tråd i mine podcasts: ”hvilken forskel – om nogen – kan filosofi gøre i vores liv?”. Vestens og østens filosofi har helt forskellige tilgange til tilværelsen. De har hver især noget at byde ind med, og de har hver især deres begrænsninger. Men i mit univers supplerer de hinanden perfekt. Derfor håber jeg at min nye podcast vil været relevant for besøgende på denne side.
Hvad er sekulær buddhisme?
Derfor er ”oplysning” ikke en mystisk indsigt i sindets eller virkelighedens sande natur (der pudsig nok altid stemmer overens med det etablerede syn i den skole af buddhismen, man tilhører), men snarere at åbne op for en måde at eksistere på i denne verden, der ikke er bestemt af grådighed, had, frygt og egoisme. Oplysning er ikke en tilstand, men en proces: En etisk måde at leve på og et engagement, der muliggør menneskelig blomstring.
Stephen Batchelor
Buddhismen har et godt ry. En undersøgelse, som YouGov har foretaget for Kristeligt Dagblad, viser, at Dalai Lama er danskernes foretrukne religiøse forbillede. Men kun forsvindende få etniske danskere – mellem 3000-5000 ifølge religion.dk – tager konsekvensen og tilslutter sig et af de eksisterende buddhistiske trossamfund. Hvorfor?
Ifølge Steven Batchelor – den primære ophavsmand til begrebet sekulær buddhisme – er svaret, at den traditionelle buddhisme ligger for langt fra det moderne menneskes virkelighed. Den traditionelle buddhisme er stivnet i religiøs dogmatik. Derfor appellerer den kun til en lille skare af troende.
Batchelors projekt er at gøre buddhismen relevant for det moderne menneske. Batchelor hævder, at vi lever i en sekulær tid og derfor har brug for en sekulær buddhisme. Sekulær buddhisme definerer han som en buddhisme, der er 100% fokuseret på dette liv. Argumenterne for en sekulære buddhisme finder Batchelor paradoksalt ved nok at søge tilbage til Buddhas oprindelig budskab, før dogmatikken og ortodoksien satte ind.
En måde at forstå, hvordan sekulær buddhisme adskiller sig fra den traditionelle buddhisme, er at tage udgangspunkt i Batchelors egen historie.
Stephen Bachelor var fuld af beundring for alt, hvad der var tibetansk, da han som en ganske ung mand rejste til Tibet. Her blev indviet af den tibetanske lama Serkong Tsenshap Rinpoche. Dette indebar, at Bachelor måtte acceptere Serkong Rinpoche som sin guru, love at reciterer bønner til bestemte guder hver dag for resten af sit liv og afgive en række løfter om troskab – samaya – hvoraf det første lød aldrig at udvise respektløshed for læreren. Han fik at vide, at hvis han brød disse løfter, ville han blive genfødt i Vajra-helvedet.
Bachelor havde svært ved at leve til de krav, som blev stillet til ham. Hans manglende evner til at praktisere fuldhjertet fik ham til at føle sig svigagtig, tynget af negativ karma og udelukket fra at gøre markante fremskridt. Han erkendte, at hans modstand stammede fra hans opvækst i en sekulær, demokratisk kultur, der lagde vægt på selvstændig tænkning, fornuft og personligt ansvar. En dag mens han sad og messede sine tantriske mantraer, slog det ham pludselig: Dette er latterligt! Han indså, at han var blevet intimideret af en kultur, der bygger på frygt.
De næste fire år tilbragte Batchelor som munk i et kloster i Sydkorea, hvor han fik mulighed for at fordybe sig i zenbuddhismen. I zenbuddhismen var der ikke det samme krav om underkastelser under læreren. Til gengæld lagde man her stor vægt på fællesskabet. Batchelor fik at vide, at hvis forsamlingen af munke besluttede sin for at gå i helvede, så måtte han også gøre det.
Batchelors møde med to meget forskellige skoler indenfor den traditionel buddhisme, fik ham til at reflektere over sammenhængen mellem de forskellige tolkninger af buddhismen, og de samfund, de var opstået i. Den tibetanske buddhisme er autoritær, fordi det tibetanske samfund er autoritært. Den koreanske buddhisme er kollektivistiske, fordi det koreanske samfund bygger på en kollektivistisk, konfucianistisk arv. De to forskellige buddhistiske traditioner afspejler de kulturer, de er opstået i. Den tibetansk buddhisme er lige så meget Tibet, og den koreanske buddhisme er lige så meget Korea, som de hver især er buddhisme.
Tilbage i Europa fordybede Batchelor sig i de ældste buddhistiske skrifter – sutraerne – for at finde frem til, hvad det oprindelige sigte var med Buddhas lære. Han fandt to modstridende tendenser i den tidlige buddhisme. Den ene tendens har fokus på dette liv. Buddhismen er her en praksis lærer, hvis sigte er at hjælpe mennesker med at komme overens med livets tragiske dimensioner. Målet er at få menneskelivet til at blomstre. Den anden tendens har fokus på ”sandhed”. Buddhismen er her en metafysisk teori, der handler om at bringe livet til ophør ved at standse kæden af genfødsler. Batchelors påstand er, at den første tendens er nærmest Buddhas oprindelige lærer.
Batchelor hævder, at alle de traditionelle former for buddhisme – fra zen over theravada til tibetansk buddhisme – kører på et ”styresystem”, der har rod i oldtidens metafysik. Buddhismen opstod i jernalderen og ”arvede” det verdensbillede, der herskede på den tid. Hvis buddhismen skal være relevant for det moderne vestlige menneske, skal jernaldermetafysikken tolkes ud af buddhismen. Dette kan ifølge Batchelor lader sig gøre, da jernaldermetafysikken ikke angår det centrale i den buddhistiske lære. Der er intet irrationel eller mystisk i kernen af den buddhistiske lære. Intet, der strider mod sund fornuft eller moderne videnskabens.
Batchelor opgør med jernaldermetafysikken vedrører to kernebegreber i den traditionelle buddhisme: Karma og reinkarnation. Karma og reinkarnation er metafysiske påstande, der lige så lidt som forestilling om en almægtig ”Gud” kan bevises eller modbevises – det er tro. For mennesker, der levede jernalderens Indien, var karma og reinkarnation lige så selvfølgelig, som det er er for os, at jorden er rund. Buddhismen ”overtog” karma og reinkarnation, men begreberne angår ifølge Batchelor kernen i den buddhistiske lære.
Den vægt den traditionelle buddhisme lægger på karma og reinkarnation er udtryk for buddhismens forvandling fra en metode til at komme overens med dette liv til metafysik sandhed med fokus på det hinsides. Målet er ikke længere få dette liv at blomstrer, men tværtimod at standse livet ved at stoppe genfødslerne kæde.
Udgangspunktet for såvel den traditionelle som sekulær buddhisme er lidelse. Men hos Batchelor er lidelse den lidelse, det enkelte menneske oplever her og nu – ikke et abstrakt metafysisk begreb, der handler om at overvinde lidelsen i en fjern, fremtidig inkarnation.
Sekulær buddhisme er ifølge Batchelor ikke noget, man tror på, der er noget, man gør. Det er en metode til at gøre sig fri af vaner, begær og had og den illusion, der er forbundet med at se sig selv som adskilt fra resten af virkeligheden. Oplysning er ikke en mystisk indsigt i verden og sindets natur, men at vågne op til en væren i denne verden, der ikke er betinget af begær, had, frygt og selviskhed.
Batchelor opsummerer den buddhistiske praksis under akronymet ELSA:
Embrace
Let go
Stop
Act
Først tager man lidelsen på sig, dvs. man tager udgangspunkt i, hvad livet konkret måtte bringe én. Så slipper man det begær – den reaktion i form lyst/ulyst – som opstår som en umiddelbar reaktion på lidelsen. Stop betyder at holde fast i at slippe. Stop er det samme som mindfulness. ”Stop” skaber muligheden for at kunne handle – ”Act” – uden at være betinget af følelser som begær, had, frygt og selviskhed. Act er identisk med den ottefoldige vej.
Denne metode kan bruges i alle livets aspekter – fra dannelsen af ens vision for det gode liv til den daglige omgang med kolleger på arbejdet. Om denne måde at leve på fører til et endelig mål kaldet nirvana er irrelevant i den sekundære buddhisme.
Batchelor mener, at en reform af den buddhistiske lærer ikke vil komme fra en af de etablerede skoler men fra en sekulær sfære. Mod slutningen af en af sine bøger ”After Buddhism – rethinking the dharma for a secular age” skriver Batchelor om ” spredte personer og grupper, der føler sig forpligtet på at praktisere læren, men ikke har en tilknytning til en af de traditionelle skoler i buddhismen.” Det som kendetegner disse ”sekulære buddhistiske rum” er, at man ”er mere tilbøjelige til at blive informeret af skrifter og podcast på tværs af det buddhistiske spektrum end af en lærer fra en bestemt skole.” Dette er en ret præcis beskrivelse af min egen buddhistiske praksis. Jeg er ikke medlem af noget buddhistisk trossamfund. Jeg identificerer mig ikke med nogen bestemt skole, og jeg har ikke nogen lærer, hvis udlægning af buddhismen, jeg følger. Buddhismen er for mig en måde at anskue tilværelse på, som giver mening i kraft af forskel, den gør i mit liv, mere end det er en ”tro”. Den traditionelle buddhisme har jeg altid følt mig fremmed overfor. Den giver mening i de kulturer, den er opstået i, men ikke i min moderne virkelighed. Med Batchelor beskrivelse kan jeg nu se mig selv som del af en trend. Jeg er en moderne sekulær buddhist.
/Lars Steiniche